Af Andreas von der Recke
Der er skrevet og sagt meget om forslaget om, at indføre en CO2-afgift i den danske klimalovgivning, for at straffe dem der sviner mest hvor de kan mærke det – på pengepungen. Men er det en god idé?
En stor undersøgelse af danskernes lovmoral af Rockwoolfondens forskningsenhed fra 2011, påviser ganske klart og tydeligt, at de love der indføres, meget hurtigt bliver fulgt uanset initial modstand, og i nogle tilfælde adopteres endda den holdning, der ligger til grund for loven. Med andre ord, ændres vores moral og etik i henhold til loven. Det har forskningsenheden blandt andet undersøgt ved afskaffelse af Revselsesretten i 1997 – og i dag kan vi vel dårligt forstå, at det har været til debat. Men i 1980 syntes 70% af danskerne, at en lussing til ungen var på sin plads. I 2010 var det under 20%.
Med det in mente, bør vi måske overveje årsagerne til en lovgivning, med en horisont der er bare en smule længere ude end vores egen.
Der kan ikke sættes mange spørgsmålstegn ved, at klimakrisen kommer til at fylde meget i fremtiden. For mit eget vedkommende, tænker jeg på, hvad mine børnebørn vil ryste på hovedet eller klappe ad, at vi gjorde eller ikke gjorde dengang bedstefar var ung i 2020. Måske er det et ret væsentligt spørgsmål at stille sig selv. Hvad kommer der til at stå i historiebøgerne til 5. klasse eller 2.g, om hvad vi gjorde i 2020?
”A society grows great when old men plant trees whose shade they know they shall never sit in.” – Oldgræsk ordsprog
Ovenstående findings fra Rockwoolfondens forskningsenhed, betyder selvfølgelig også, at vi skal anvende lovgivning med ypperste forsigtighed og præcision, da det kommer til at forme vores moral og etik fremadrettet. Men. Vinder vi ikke alle sammen på lang sigt med en CO2-afgift?
